Træninger i OGK

Hvordan går man til gokart?

Træninger

I Odense Gokart Klub sørger vi for, at alle, der ønsker at lære at køre gokart, får en god start.

Vores træninger er struktureret og tilpasset efter aldersgrupper, så hver enkelt deltager får den bedste oplevelse.

I Odense Gokart Klub er både erfarne og nye gokartkørere velkomne. Vi har intet krav, vi er en klub, som alle kan deltage i – uanset jeres niveau og erfaring med gokart og motorsport. 

Har du mod på at se hvordan det foregår? Så kom ud og se en af vores træninger om mandagen.

Tilmeld dig træningerne via. Holdsport
(bemærk det kræver medlemskab af klubben)

Du har 2 gange, hvor man kan træne med, uden et medlemskab. Vil man deltage i træningerne, og se om gokart er noget for en, så kontakt os endelig på mail for aftale: kontakt@odensegokartklub.dk

Trænere:
Hver træning ledes af en kvalificeret træner for at sikre høj kvalitet i undervisningen. Michael Schröter, tidligere DTC-kører, eller Mads E. Hansen, tidligere international karting-kører, er instruktører, der bidrager med deres ekspertise og hjælp, uanset dit niveau. Læs mere om vores trænere her

Et simpelt overblik

Hvornår træner i?

Mini (8-11 år): Mandage kl. 17.00 – 18.00

Junior (12-14 år): Mandage kl. 18.00 – 19.00

Senior (15 år +): Mandage kl. 19.00 – 20.00

Lokalitet
Cikorievej 32, 5220 Odense SØ

Ved Odense Gokart Hal
Praktisk
Mød op 15 minutter før træningens start, så du er klar til at køre, så vi er klar til træningen
Udstyr
Du skal ikke at have noget udstyr - alt kan lånes gratis under kørsel i gokarthallen
Påklædning
Klæd dig efter vejret - let tøj om sommeren og varmt tøj om vinteren, specielt vinterhandsker
Ferier
Vi følger skolernes kalenderår, det betyder, at der ikke er træning under skoleferier
Information for dig der vil i gang

Praktiske informationer

Gokart er ikke dyrt

Ofte forbinder folk gokart med høje omkostninger, men hos Odense Gokart Klub ønsker vi at ændre dette perspektiv. Vores mål er at gøre gokart tilgængeligt og overkommeligt for alle, uanset budget.

For kun 300 DKK årligt får du et fuldt medlemskab af Odense Gokart Klub samt et medlemskab af DASU (Dansk Automobil Sports Union). Dette medlemskab inkluderer blandt andet også et gratis abonnement på DASU’s magasin, Autosport, som udkommer seks gange årligt med spændende indhold om motorsport både i Danmark og internationalt.

Når det kommer til selve træningen, koster det kun 200 DKK pr. træningsdag.

Hver træning er omhyggeligt planlagt og gennemføres med en kvalificeret træner for at sikre din kontinuerlige udvikling og forbedring i sporten.

Vores træningsstruktur er designet til at maksimere din læring og oplevelse, samtidig med at vi holder omkostningerne lave.

Ved at tilbyde overkommelige priser, ønsker vi at åbne døren for flere kørere til at dyrke gokart. Hos Odense Gokart Klub er det ikke bare om at køre – det handler om fællesskab, udvikling, og frem for alt, tilgængelighed for alle.

0
Senior Services
0 +
Physicians & Nurses
0 +
Happy Seniors
0 +
Years of Experience
Scroll to Top